Hyggefabrikken Kolding

Begrebet ’Hygge’ er helt grundlæggende for vores kultur og for vores selvbevidsthed, og vi baserer ofte vores kvalitetstid på netop på det at ’hygge os sammen’. Definitionen på ’hygge’ er individuel og således subjektiv, og ’hygge’ kan manifestere sig i alt fra en særlig stemning, en udefinérbar følelse til noget mere konkret som en knitrende pejs, en kop dampende varm kakao, et velskænket glas hvidvin etc. For os på Hyggefabrikken er ’hygge’ alt det og meget mere…

Hyggefabrikken er et autentisk og hyggeligt madsted med et køkken inspireret af Middelhavsområdet tilsat et skævt og moderne tvist.

Kom forbi Hyggefabrikken og hils på Antonio og hans dygtige ’madhåndværkere’.

Vær med til at sprede fælles glæde og ikke mindst hygge, mens vi skaber kærlighed og liv omkring selve madoplevelsen.

Hyggefabrikken tilbyder de perfekte rammer, men selve ’hyggen’ skaber vi sammen.

Vores menu

Suppe

Vi starter hyggen med en lækker suppe passende til årstiden. Vores supper baserer sig altid på sæsonens friske råvarer. Supperne er dampende varme, når det er koldt og blæsende udenfor, og de er omvendt forfriskende kølige, når sommerens sol står højt på himlen.

Tapas

Vi anvender udelukkende friske og meget gerne lokale råvarer, når vi tager dig med på en lækker tur rundt om Middelhavet i vores konceptuelle og mangfoldige tapas-univers.

Hovedret

Til hovedret kan du altid vælge mellem disse tre varianter:

A) Dagens vegetarret
B) Dagens fisk
C) Dagens kødret

Fælles for alle retter er, at du kan smage de friske råvarer, du kan tydeligt fornemme den bevidste afstemning mellem det kølige nordiske køkken og det mere temperamentsfulde middelhavskøkken, og du kan ikke mindst sanse vores kærlighed til mad.

Dessert

Vi slutter af med en lille, sød og forførende lækkerbisken afstemt årstiden og El Chefs humør.

Vinkoncept & Selskaber

Vi har naturligvis et varieret udvalg af kvalitetsvine. Vi har ikke et vinkort, men vi kommer gerne forbi dit bord med dagens vinudvalg. Derudover tilbyder vi 'Bring Your Own Wine'. Medbring din egen vin, så kan du altid drikke din yndlingsvin, mens du nyder maden og stemningen på Hyggefabrikken. Vi tager ikke proppenge, men du betaler 25 kr. for en flaske vand.

Vi elsker fest og glade dage! Ring og hør mere om mulighederne for at mødes i 'hyggeligt lag' på Hyggefabrikken. Der er også mulighed for at få mad ud af huset. Ring for mere information og muligheder.